Praktisk info

Kost og kultur:
Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os resten af livet. Størstedelen af barnets energibehov skal dækkes i det tidsrum barnet er i institution, vi lægger derfor vægt på sund kost, ”grønne” vaner og gode kulturer når vi spiser.
 
Morgenmad:
I Kernehuset serverer vi morgenmad ml. kl.  6.30 – 8.30. Det er en hyggelig stund, hvor dem som har været tidligt oppe, kan få en god start på dagen. Vi tilbyder lækker havregrød og havregryn med øko mælk - mandag til torsdag. Fredag er der hjemmebagte boller, knækbrød, smør, osst og syltetøj.
 
Frokost/eftermiddag:
Madordning fra 1. januar 2015: Flertallet af forældrene i Kernehuset har stemt for en forældrebetalt madordning, hvor der serveres frokost og eftermiddagsmad hver dag. Kernehuset har ansat en børnekok som laver sund og lækker mad - både kolde og varme retter. Vi arbejder på en omlægning til økologiske råvareindkøb. Vi har samarbejdet med Københavns madhus omkring omlægningen. Målet er økologisk spisemærke i sølv, hvor 60 - 90 % er økologisk.
 
Bålmad: I bålhuset og i naturen (Stalden) laver vi hele året mad over bål, det kan være supper og retter med grøntsager og kød. Det fremgår af nyhedsbrev/tavlen når der er bålmad i Kernehuset.
 
Fødselsdage:
Vi fejrer gerne børnenes fødselsdag i Kernehuset – hejser flaget, synger og børnene har mulighed for at medbringe sunde ting til at dele ud. Vi anbefaler: frugt, boller eller popcorn.
Særlige lejligheder…..
Kun ved særlige lejligheder får vi søde sager – det er typisk til højtiderne at vi bager – småkager og fastelavnsboller – eller en kage til bedsteforældredagen.
 
Grønne vaner: Vi arbejder med affaldssortering i Kernehuset - også ved bordet når vi spiser, således at grønt affald (ormemad) kan komme i kompostbeholderen. 

Kost og kultur
Kost og kultur
Kernehuset, Sygehusvejen 33b, 5970 Ærøskøbing, Tlf.: 62 52 19 59